Stemmen kan i sjældne tilfælde påvirkes, når du har en stofskiftesygdom eller er blevet opereret i skjoldbruskkirtlen. Du kan selv gøre meget med øvelser derhjemme – og nogle får god hjælp af behandling hos en talepædagog eller professionel stemmetræner.
Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen. Desuden indeholder halsen også struben, stemmelæber, nerver og mange små, men vigtige muskler, som arbejder sammen om at give os stemmen.
Stemmen kan påvirkes
Ved operation på skjoldbruskkirtlen – for eksempel ved fjernelse af hele eller dele af kirtlen – er der en lille risiko for stemmeskader. Skjoldbruskkirtlen ligger nemlig tæt på de nerver, som styrer stemmelæberne, og selv en skånsom operation kan påvirke stemmen midlertidigt eller i nogle tilfælde permanent. Det kan betyde hæshed, træthed i stemmen, ændret stemmeklang eller i værste fald tab af stemmen.
Desuden kan stemmen påvirkes af stofskiftesygdom, selvom du ikke er opereret – både når det handler om højt og lavt stofskifte, struma eller knuder.
Stemmen og livskvaliteten
For mange patienter kan selv små ændringer i stemmen gå ud over livskvaliteten, arbejdslivet og det sociale liv. Heldigvis findes der gode muligheder for genoptræning og støtte, men det kræver ofte tid, tålmodighed og specialiseret hjælp.
Stemmen er ikke bare et redskab til kommunikation. Den er også forbundet til din identitet, selvtillid og velvære. Derfor kan stemmeforandringer opleves som meget mere end et fysisk symptom.
Det er både et problem, hvis du bruger stemmen meget i dit arbejde (for eksempel som underviser) – men også for alle andre, da stemmen er så stor en del af livskvaliteten.
Taletræning og stemmetræning
Man kan selv gøre meget for at træne talen og stemmen op igen og i det hele taget passe godt på stemmen. Genoptræningen kan både være øvelser, som du selv laver derhjemme – eller behandlinger hos en professionel talepædagog eller stemmetræner.
Efter en operation i skjoldbruskkirtlen bliver man ofte henvist til talepædagog. Men hvis stemmen er påvirket af arvæv, spændinger eller et forstyrret åndedræt, kan du have brug for en stemmetræner. Mange oplever, at de ikke rigtig “kan komme i gang”, fordi kroppen holder igen og spænder op. Her kan manuel behandling af hals, kæbe, tunge, strube og vejrtrækningsmuskler give kroppen mulighed for at genfinde balance og funktion.
Stemmetræning er kærlighed til dig selv og din stemme
Øvelser, som du selv kan lave
Vi har samlet en række øvelser, som du selv kan lave derhjemme – se video længere nede.
Manuel behandling
Minder om massage hos for eksempel en fysioterapeut eller stemmemassør/stemmetræner. Der arbejdes med at løsne spændinger i hals, tunge, kæbe, bækken og brystkasse og med at genopbygge forbindelsen til åndedrættet og kroppens naturlige støtte.
ELEMENT: INTERNT LINK
Behandling af kræft: Operation
Lavt stofskifte: Operation
ELEMENT SLUT
Vidste du, at stemmen kan ændre sig i forbindelse med en stofskiftesygdom eller operation i skjoldbruskkirtlen? Skjoldbruskkirtlen ligger tæt på struben og de nerver og muskler, der styrer stemmen. Derfor kan både højt og lavt stofskifte, struma, knuder og kirurgiske indgreb have betydning for stemmens funktion.
Nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormoner kan føre til hæshed, stemmetræthed og en dybere stemme. Det skyldes ofte fortykkelse af stemmelæberne, som giver stemmen en grovere klang.
Ved forhøjet stofskifte kan stemmen blive højere og mere rystende. Kroppen er i et højt gear, hvilket påvirker både muskulaturen og den følelsesmæssige kontrol over stemmen.
Store knuder eller cancer kan trykke på nerver og væv omkring struben. Det kan føre til hæshed, nedsat styrke og kontrol i stemmen, og i nogle tilfælde besvær med at synke eller trække vejret.
KOMMENTAR TIL VIDEO: VIDEOEN ER 10 MIN LANG, KAN MED FORDEL FORKORTES ELLER KLIPPES I MINDRE STYKKER, SOM ER MERE OVERSKUELIGE AT SE (MED UNDEREMNE/UNDEROVERSKRIFT). VIDEOEN SKAL MEGET GERNE TEKSTES. NAJA HAR TILBUDT AT LAVE FLERE VIDEOER GRATIS
“Jeg er vant til at bidrage meget til samtalerne i det sociale liv og komme med input til diskussioner på arbejdet, så jeg følte mig pludselig som en skygge af mig selv”
– Cecilie Kaltoft, lavt stofskifte efter operation
Udskifte billede med BILLEDE (#2,2025) Lonnie Iversen
”Mine professionelle relationer, omgivelser og familie kan høre, at min stemme er blødere og mindre hæs, når jeg har været til behandling”
– Lonnie Iversen, halvdelen af skjoldbruskkirtlen fjernet efter forløb med højt stofskifte